Tilbage til forrige side

Efterbehandling af bryllupsfotos

bryllupsfotograf3


Ovenstående foto er et forsøg på at vise hvordan vores fotoredigering kan gøre en forskel.

I nogle menneskers øre klinger begrebet "fotoredigering" negativt. Men sagkyndig redigering af kan få et godt foto til at blive spændende og kunstnerisk. Der bliver kælet for billedets detaljer og arbejdet med kontraster, lysforhold, farvemætning, temperatur, skarphed etc. Hvis brudeparret f.eks. står under et stort og smukt, men skyggefuldt træ, så kan der være behov for at billedet bliver lysere i området hvor brudeparret står, så de i højere graf fremstår som hovedmotiv.. Hvis et foto i nogle områder fremstår lidt farveløst, jævnt og fladt, kan man hæve kontrasten i mellemtonen etc. etc.

Der er mange redigeringsmuligheder, og der skal et menneske, og ikke et kamera eller computersoftware, til at finde mulighederne. Det er nemlig kun et menneskes øjne som kan se og afgøre hvor motivet befinder sig på billedet, hvordan kompositionen er opbygget og hermed hvor redigeringsbehovet ligger. Billederne bliver som regel redigeret enkeltvis én efter én eller i serier, og det er en tidskrævende proces som kræver en god portion teknisk erfaring med fotos og redigeringsprogrammer. Hos smiil.dk anvender vi Adobes Lightroom CC og Photoshop CC, der er i mange år har været de mest avancerede redigeringsprogrammer.

Med en redigering menes der IKKE en "retouchering", hvor der tegnes og rykkes rundt på motiver i billedet. Vi behandler udelukkende de data som billedet indeholder når det kommer ud af kameraet, og tilføjer ikke noget nyt til billedet som sådan. Dog kan vi godt finde på at fjerne irreterende elementer i baggrunden, som ødelægger billedets komposition. Ovenstående foto blev taget ved en bådklub, og det var lige før at en robåd med to mænd i orange redningsveste roede sig ind i billedbaggrunden. De ville uden tvivl have været meget forstyrrende selv om de var langt væk, og vi ville have fjernet dem fra baggrunden hvis de var kommet med.

Hos os har det højeste prioritet, at brudeparret er tilfredse med sine bryllupsbilleder. Hvis brudeparret ønsker de rå og uredigerede fotos (som dog alligevel har været en igennem et par sorteringer og regulering af lysstyrke), og det er der en del der gør, så kan man undlade at bestille ekstra redigerede fotos. Det er samtidig en del billigere, da fotoredigering som sagt er en krævende arbejdsproces.

Har man mod på at starte op som foto-editor på sine egne bryllupsfotos, så kan vi anbefale det gratis opensource program Gimp eller Photoshop Elements, der er en billigere og mindre udgave af Photoshop CC.

Tilbage til forrige side